Jeg har virkelig udviklet en kærlighed, hen over de sidste år, for farven blå som også kan sættes sammen med mange lækre farver, en fin og blødere farve i forår og sommer end sort. Derfor er ønskeoutfittet i ene blå toner.. Et outfit som ville gøre sig godt til det vejr vi har lige og som ikke lige indbyder til sandaler og bare ben ihvertfald ikke for en frossenpind som jeg. Desuden skriger outfittet så meget Katja at det bare måtte på bloggen, for jeg må jo indrømme at et leggins, skjorte og sneakers look tilsat en skindjakke bare altid er et sikkert valg for mig.

Jeg elsker skindjakker, har allerede en del, men kunne virkelig godt bruge en ruskinds-version og fordi jeg elsker MDK’s versioner, så er jeg ret forelsket i den på collagen, som er i den lækre marineblå. Som jeg skrev på det tidligere indlæg, er jeg ret pjattet med skjorter pt og er derfor faldet pladask for denne fra Toteme som for mig er et hidtil ukendt mærke men ikke desto mindre meget interessant. Elsker det grafiske print og det løse snit som vil gøre sig godt til de lækre bikerleggins i jeans-look fra Espritsom jeg bare må eje til den nette sum af 239 kr. Armbåndet fra Stine A fik jeg af min kære mand og børn i morsdagsgave og har haft det på hver dag siden jeg fik det. Sidst men ikke mindst har jeg anskaffet mig endnu et par Adidas sneakers, denne gang i en hel hvid version men igen med plateausål, som I ved at jeg elsker.

Er I lige så vild med blå, som jeg er ?