Så er der saftsuseme outfit på bloggen for første gang i mange måneder… omend med en noget træt mor og fødder der er blevet cuttet af, men altså nu var manden jo hjemme til at forevige at jeg havde ordentlig tøj på og makeup und alles. Billedet er fra igår hvor vi var en tur i Aalborg for vise hende frem til mandens kollegaer og så skulle der byttes lidt gaver.

Jeg indviede de blå acne leggins som jeg købte på udsalg tilbage for nogle måneder siden og de er ikke mindre end fantastiske til en post fødselskrop. Strikken har vist også kun været på en enkelt gang og skal så meget i brug inden den bliver for varm. Igår havde jeg den på og kun min Isabel Marant skindjakke over.

Støvler-leggins og tørklæde/Acne- Strik/American vintage