Jeg faldt for nylig over den fine lysegule strik fra American Vintage og forelskede mig i den med det samme, elsker at der i år har sneget sig flere farver ind i efterårs og vinter kollektioner for at det hele ikke skal blive for mørkt. For ikke at lyse alt for meget op, tænker jeg at tilsætte den de mere jordlige farver. Jeg elsker desuden trenden med strik mikset med midi nederdele og derfor indeholder dagens outfit netop dette tilsat to ting som står meget højt på ønskesedlen, Chloe støvlerne og Marlene Juhl Jørgensen ringen som jeg har været vild med i et par år nu. Fordi især støvlerne koster en jetjager, er nederdel en billig sag fra Zara og tørklædet er fra Acne men lige nu kan du få billigere alternative hos f.eks. Moss Copenhagen.