Jeg kan godt lide orden og det bærer mit walkin også præg af. Jeg undgår en masse fejlkøb og har meget bedre overblik over hvad jeg mangler fordi det meste af det hænger på bøjler og fremme så jeg kan hvad jeg har meget af og lidt af. Jeg fik, da vi lavede walkinens opbygning lavet to sektioner med rækker og een med en sektion med mulighed for at hænge lange cardigans og kjoler.

Jeg har hængt mine bukser nederst og i farve orden og bluser, toppe, strik, sweatshirts osv hænger også i farveorden men har splittet dem lidt op, så der hænger blandt andet hvidt og sorte i begge sektioner blandt andre farver, som grøn, gul osv. Jeg oplevede nemlig at hvis alt det hvide hang sammen, havde jeg ikke overblik over hvad der var, da det hele druknede i mængden. Skoene står pænt på ræd og række og jeg har hylder med sneakers, hylde med loafers, stiletter, ballerinaer, sandaler og ikke mindst støvler.

Hele systemet er fra HTH og vi valgte ikke at få låger på fordi jeg vil have mulighed for at se det hele på een gang, fremfor at køre låger frem og tilbage.