..er navnet på de fine fjerøreringe her fra Spinning Jewelry. Jeg har fundet dem blandt deres kæmpe udvalg af ringe og øreringe og faldt med det samme for dem fordi jeg er i min oxyderede periode og ville mikse disse med alle mine forgyldte sager.

Jer der kender mig godt fra bloggen ved at jeg elsker smykker, både de klassiske enkle men også de mere anderledes og larmende af slagsen, både når det gælder halskæder, armbånd, men ringe og øreringe. Netop de to sidste har Spinning Jewelry specialiseret sig i. Smykkerne er stilfuld, men samtidig moderne i god kvalitet idet de er lavet i ægte materialer, og ikke mindst i et dansk design. Ved at kombinere ringe og øreringe på tværs af materialer, forarbejdning, overflader og stene, har de skabt smykker som har utallige muligheder og du kan derigennem kreere dit eget unikke look.

Smykkerne forhandles et utal af steder rundt omkring i det ganske land, men kan altså også købes på deres egen webshop, hvis du sidder en dag i sofaen og får lyst til at forkæle dig selv med lidt bling. Jeg selv blev på min rundtur på webshoppen ret forelsket i deres fingertip-ringe og har allerede udvalgt et par stykker som gerne måtte flytte hjem til mit smykkeskrin.