Børns Vilkår

I mit job med børn støder man af og til på børn som af en eller årsag har det svært og bliver mobbet og hvis man er en ansvars- og omsorgsfuld pædagog, tager man selvfølgelig fat om det i samarbejde med læreren.Denne situation har jeg (desværre) stået i mere end en gang i de knap 15 år jeg har arbejdet i faget.

Efter at jeg selv er blevet mor, ligger det mig endnu mere på sinde at der bliver sat fokus på mobning og hvad vi kan gøre det ved det, både som forælder, men også de andre voksne som barnet omgiver sig med i sin hverdag, det være sig pædagoger og lærere, men også trænere eller ledere i fritidstilbud.

Dette har den nye kampagne fra Børns Vilkår taget fat om og som videoen viser, er det super vigtigt at tale med dit barn eller din klasse om. Se efter ændringer i klassens dynamik eller om et barn ændrer adfærd. Det kan gøre en kæmpe forskel hvis man fra starten taler om mobning og konsekvenserne heraf. Jeg selv er allerede startet i den 0. klasse, som jeg er kontakt i og på deres niveau læser jeg bøger om og diskuterer på klassen, hvordan man kan forebygge dette.

Taler DU med dit barn om mobning?

dette indlæg er sponsoreret men er et udtryk for mine egne holdninger