Hvad enten det er hverdag, du skal på job, til træning i din fritid eller du skal luftes og ud og have drinks, så er Esprit leveringsdygtig i “lækre klude” til alle lejligheder.

Jeg har brugt lang tid på at surfe rundt på deres webshop her til aften og har fundet mange sager som jeg gerne ville eje. Jeg er jo som jeg før har nævnt dronningen af sweatpants og har selvfølgelig forelsket mig i netop et par sweatpants i lækker støvet blå som i min optik sagtens kan bruges hjemme, til træning eller på mit job ved en let udskiftning af overdel og fodtøj. Jeg ville ikke være bange for at tilsætte dem den feminine silkeagtige bluse, lidt ekstra bling og et høje hæle. Hvis det er til hjemmebrug, ville jeg tilsætte den lækre sweatshirt med høj krave og sneakers. Spørg mig ikke hvorfor men jeg elsker jakker, trøjer og strik med høje kraver der giver det ekstra og anderledes twist.

Jeg har før nævnt det, men jeg er tilhænger af at købe tøj som kan mikses og matches og kan bruges til både hverdag og fest, da man på den måde får brugt mere af sit tøj og som en travl mor nu tilbage på job er det nemt og hurtigt bare at medbringe og skifte enkelte items på farten på vej til f.eks cafe fra arbejde som jeg gjorde det igår.

Sættet til fest kunne jeg sagtens se mig selv i til den kommende personalefest som skal afholdes næste fredag, lækker, feminint, klassisk tilsat lidt et par slidte jeans for det ikke bliver for pænt. Jeg er helt vild med uldkappen som jeg kan se mig selv i som jakke nu og til foråret og til vinter som cardigan indenfor eller måske kunne den forlænge skindjakkens brugstid ved at tage den udenpå.