Jeg er ramt som i virkelig ramt med tårnhøje infektionstal og hævelse i ansigtet, derfor er ønskeoutfittet i dag komfortabelt men samtidigt fashionabelt. Jeg drømmer nemlig om suits af den bløde slags og vil virkelig gerne tilføje dette sæt fra Zoe Karssen til samlingen. Sæt er jo virkelig blevet et hit i modebilledet og nu er jeg også hoppet med. Jeg elsker den støvede blå og stjerneprintet og med “Lucky” skrevet på brystet kan man da håbe at en bedring måske er i syne snart. Tørklædet er i cashmere og selvfølgelig fra Månestråle og er ramt at farve på halsen på. Et Items jeg er nød til at eje denne sæson er de brune boots fra New Zealand boots, som skal holde mine fusser varme hele efteråret og vinteren. Jeg har før ejet et par men højere i skaftet. Nu har de endelig lavet en ultra short som jeg længe har ventet på at de skulle lave. Synes nemlig at man med den længde får flere muligheder for at style dem til det meste, både jeans, sweatpants og nederdele.

Hvis jeg skulle bevæge mig ud, hvilket jeg ikke lige gør pt, ville jeg hive min elskede “For the Few” jakke ud fra sit hi.. Den passer perfekt til outfittet og desværre også til det kolde vejr vi har fået.