Før hen var jeg “rigtig god” til at købe tøj til fest, men har efterhånden fundet ud af at det er køb som ligger længe, da jeg ikke sådan bliver luftet hver uge :-) Jeg er derimod med årene blevet mere bevidst om at købe tøj som kan bruges BÅDE til hverdag og fest bare ved at ændre evt sko og tilføje lidt ekstra bling.

Derfor er dagens ønskeoutfit netop sådan et.. dog er det ikke et outfit jeg ville tage på, hvis jeg skulle ud og have et par drinks, men derimod passer det perfekt til en forestående barnedåb jeg skal til. En fin tee med print og et lækker varm pencilskirt som basis kan nemt blive ekstra pænt blot ved tilsætte et par længere øreringe, et par flade balleriner med spids snude og en pæn jakke.

Sættet kan jeg nu også sagtens finde på at bære på job blot ved at tilsætte en lækker cardigan og et par læder sneakers med plateau og slutte af med et stort tørklæde.

 

Sneakers/ASH – Tørklæde/Malene Birger – cardigan/Acne – bluse/Zoe Karssen – nederdel/Rika – øreringe/Maria Black – jakke/Gat Rimon – ballerinaer/Nadia