Bedre forstået som Little black dress, men her står det for Lovely black dress. Åh hvor jeg ville ønske at iføre mig denne fra Kokoon til efteråret og vinterens fester..

Jeg er tilbage på bloggen, savner jer, savner at blogge, trænger til at tænke på andet end sygdom og død som ellers har præget min familie og svigerfamiliens liv det sidste halve år. Bisættelsen af min kære foregår i morgen og derfor programmerer jeg et par indlæg til jer henover de næste dage, hvor familien igen har mit fulde fokus. Tusind tak for jeres søde hilsner til mig og familien, det varmer at I tænker på os i den svære tid og giver jer tid til at skrive på sådanne indlæg også.