..med regn og rusk og jeg har stadig ikke fået købt et par nye gummistøvler efter at jeg solgte mine høje Hunter. Det er nu uundværligt med et par gode gummistøvler og også en god regnjakke har jeg måtte konstatere efter at jeg har lagt syg siden lørdag fordi jeg fredag gik ned i byen iført sweatshirt i regnvejr (undskyld mor). Derfor har jeg også en ufrivillig blogpause.

Jeg er ikke til det traditionelle Helly Hansen regnsæt og en blomstret gummistøvle, ihvertfald ikke til brug herhjemme. På arbejdet er jeg nemlig ligeglad, fordi det så nemt bliver beskidt i leg med børnene.

Jeg er faldet over denne parkajakke fra Volcom som både er cool og samtidig ser god og relativ vandtæt ud og så ville jeg gerne eje et par Ilse Jacobsen gummistøvler i den mellemhøje model, da de er nemmere at style med bukser af enhver slags.