Efterhånden har jeg fået øjnene op for at en god garderobe skal indeholde lækkert basis og jeg har igennem årerne prøvet en del og vil i en række indlæg skrive lidt om mine favoritter.

Det første mærke og det dyreste er T by Alexander Wang. Det startede omkring nytår 2012/13 hvor jeg faldt over den langærmede på udsalg på Loftet i Aalborg. Jeg prøvede den og var solgt, endte faktisk med at købe to stk. Kvaliteten er let og lækker, men det jeg elsker ved deres bluser er pasformen. Elsker det lette oversized snit som sidder godt på min krop. Den langærmede har desværre bare en hals der ikke dur for mig og de lå derfor og gemte sig i skabet indtil jeg for et par måneder siden gik til en skrædder og fik den syet mere rund i halsen og rundet forneden. Nogen vil synes at det er fråds at bruge penge på, men det er fantastisk og alle pengene værd, for nu bliver de ofte hevet frem, se bare her.

Efterfølgende har jeg købt andre versioner af deres lækre bluser blandt andet toppen og t-shirten med v-hals og har efterhånden og har dem også i både grå, sort, grøn og blå. Dete eneste minus ved de her bluser er klart prisen, som ligger på omkring 600-700 pr stk. Jeg har dog købt de fleste ubrugte og næsten ikke brugt på Trendsales

sponsoreret indlæg