Jeg mangler virkelig noget maxikjole-agtigt i min garderobe.. sådan i den rette længde og snit og med lange ærmer. Den skulle bruges til hverdag med et par sneakers og min Muubaa læder jakke og til vinter med en grov støvle. Faldt over denne hos Zalando, men den er udsolgt i min str. Nu overvejer jeg at få en lignende syet bare med knapper foran et stykke ned,så jeg kan bruge den nu hvor jeg ammer A. Jeg har gode erfaringer med vores lokale kineser-syerske som både er dygtig og billig..

Har I mon stødt på en lignende kjole nogensteder, så skriv gerne med links i en kommentar 🙂

Så er der fridage sammen med manden, skønt 🙂 dagene er pakket med dejlige ting:  i morgen skal der ordnes lidt herhjemme. Med en snarlig barnedåb og efterfølgende fødselsdagsfest, vil vi gerne have det meste på plads inden. Fredag skal vi på besøg hos en mulig dagplejemor til lille A, ja vi er hurtigt ude, men jeg er kræsen og der er rift om de gode.. så mærkeligt at skulle forholde sig til nu, men fakta er at jeg starter på job igen allerede i uge 42 og så er det mandens tur indtil nytår inden lille A skal ud i den store verden som 10 måneder gammel 🙂 Moderen er ikke meget for at skulle forlade ham, men samtidig glæder hun sig til nye udfordringer på job med den nye skolereform, som heldigvis ikke betyder en fyreseddel for mit vedkommende, men nye spændende opgaver.. Fredag smutter vi også en tur på cafe i Aalborg, første gang for lille A og hele familien at være samlet til shopping og hygge i Aa.