Der er sørme et dagens på bloggen, gudskelov for stativ og selvudløser så I kan se at jeg har ordentlig tøj på engang imellem.. Man skal altså virkelig hanke op i sig selv for at komme ud af nattøjet og få lidt makeup og trille ud blandt andre mennesker.. Det kommer nok når man bliver mere vant til at skulle planlægge og pakke sådan en lille gums ned.

Nå men altså jeg begav mig tidligere ud i dag da jeg skulle på posthuset med lidt pakker og besluttede mig så for at overraske min mor på hendes arbejde. Efter et par timer var jeg hjemme igen og kunne åbne en lækker pakke som jeg nok skal vise jer indholdet af i morgen, jubii det er noget lækkert som jeg har ønsket mig længe..

Ser godt nok træt ud på billedet og det er jeg altså også, lille A er en værre snakkemaskine og i nat var vi vågne fra kl. 4.30.. nå ja jeg kan sove når jeg bliver gammel og når jeg kigger i hans blå øjne så er det det hele værd.

Bluse/Zoe Karssen – bukser/Mads Nørgaard – tørklæde/Månestråle – støvler/Ash