Et sjældent dagens outfit på bloggen.. nok er jeg gået på barsel, men det er min fotograf ikke så det må blive med selvudløser mens der er lyst nok til det.. Jeg var så heldig at blive kontaktet af een sød pige på IG som havde den lysegrå version af mine elskede Vero moda kjoler til salg, så den hapsede jeg og blev altså indviet på dette billede.. elsker kombien lysgrå med det brune og karry og det lunede godt i vinterkulden. Tørklædet er et af mine køb fra mit BEST BEHAVIOR homeparty og jeg elsker det, tilpas stort til både at bære en enkelt gang eller to om halsen.

Som nogen af jer måske så på IG, så var jeg en smut på sygehuset til en glukosebelastnings-test og for jer der ikke hvad det er, så bliver alle gravide med for høj en BMI testet for graviditetssukkersyge, da det ikke er godt for hverken baby eller jeg. Jeg skulle drikke noget sukkervand og så være i ro i 2 timer hvor efter jeg fik taget en blodprøve og jeg siger bare, godt at det er overstået 🙂

Cardigan/American Vintage – kjole/Vero Moda – tørklæde/Best behavior – sneakers/Moss Copenhagen

Jeg har hvilet mig på sofaen her i eftermiddags og venter nu på manden min, som kommer hjem fra arbejde.. Vi skulle have været på juletur til Flensburg i morgen til lørdag, men det er aflyst af hensyn til mit helbred, men fridagen har han beholdt, så den står på lang hygge-weekend med ham idet han også har fri mandag.. det er så sjældent det sker, så jeg glæder mig!

TUSIND tak for alle dem som allerede deltager i min giveaway, I kan stadig nå at være med, bare klik her.