Det har aldrig været boligindretning som har interesseret mig mest, men efterhånden som som det med det nye hus er kommet tættere på (det er færdigt den 20. feb) så er interesseren steget mange grader.. jeg var derfor på jagt efter en fin bolig-ting til det nye forleden i Salling, da jeg havde et gavekort på 300 kr dertil. Jeg følger en del på Instagram som har helt styr på det med lækre sager til boligen og jeg lurede derfor efter blandt andet de farvede lysestager fra Applicata, da jeg gerne vil have lidt farve ind blandt alle de hvide vægge og møbler. jeg fik dog et mindre chok for det var ikke meget at jeg kunne få for mine 300 kr.. :-/ jeg endte dog med at købe en lyserød mellemstage, men som den TS-haj gik jeg på jagt efter en billigere og lige så fin løsning. Jeg fandt denne sælger som laver nedenstående stager som til forveksling ligner de, fra Applicata, men her købte jeg et sæt med tre stager til samme pris som jeg gav for een. Glæder mig til at de kommer hjem til mig og det gør de nok først mens jeg er på ferie, så jeg må vente lidt i spænding..