Når jeg i morgen skal til kundeaften i yndlings-butikken Mig og Cramer, så bliver det på en liidt anderledes måde end de andre gæster..

Tilbage for en måned siden var jeg som nævnt til kundeaften i Loft by Loftet og der kom jeg vist til at lufte for en af ekspedienterne, at jeg synes at der manglede en plus-size model og måske en model som var i 40-50 års alderen på podiet, når det nu skulle være en afslappet kundeaften, for lige som at signalere at moden er for alle, tykke som tynde, unge som ældre. Desuden var der mange forskellige slags mennesker til dette arrangement. Da jeg åbnede min store mund, stod Inger der også, som er ekspedient i Mig og Cramer og hun må have lyttet godt efter, for et par dage efter fik jeg en opringning fra Inger. Hun havde tænkt meget over det, jeg havde snakket om og ville i den forbindelse høre om JEG ville være deres plus-size model. (EDIT og med det mener jeg str 40-model :-))Først tænkte jeg “OMG det tør jeg ikke”, meeen så tænkte jeg at det kunne være en sjov udfordring og hvis jeg ikke tør at gå forrest, hvem tør så?

 

SÅ i morgen vil I, der skal afsted, se mig på catwalken med rystende knæ, men iført lækkert tøj fra Mig og Cramer ( Glæder og trøster mig over at der kommer en hel del søde Aalborg-bloggere)