Jeg afslørede igår at der kom lidt med hjem fra shoppeturen og her er een af de ting. Jeg har vist en outfit-collage med leo-sneakers fra VANS, men var så heldig at finde de her fra Defeeter til kun 300 kr i LOFT BY LOFTET og så besluttede jeg mig for de her fremfor dem fra Vans. Nok mest fordi jeg ikke ved om jeg får brugt dem en hel masse og så er det for meget at smide efter et par sneakers. Jeg kunne dog ikke forliges med de lange hvide snørebånd så de blev udskiftet med et par sorte, som jeg havde til at ligge herhjemme og vupti et par fede sneakers til forår og sommer 🙂

Jeg har haft en begivenhedsrig dag, som startede med at skulle gøre hele huset rent, da vi havde fremvisning. Manden min kan stadig ingenting så det hele skulle ordnes af mig 🙁 Desværre bed ingen heller ikke på denne gang..belastende at blive ved, synes jeg i øjeblikket. Nå men da vi så skulle hjem fra min mor og far, som vi var ved under fremvisningen, møder vi to mænd af anden etnisk herkomst på den anden side af vejen og på denne vej er der meget trafik. Anton er selvfølgelig med og da der er 10 meter til vores hus, tager jeg snoren af ham, som jeg har gjort i alle de år han har været til og lader ham løbe hjem. Den ene mand giver så imens han går til at pifte og prøve at kalde Anton til mig. Det gør han et par gange og Anton reagere hver gang og stopper op og kigger over på ham. Jeg beder til sidst manden om at lade være på en pæn måde. Det hele sker i løbet af 30 sekunder og pludselig pifter han igen og Anton spæner pludselig over vejen lige ud foran en bil. Heldigvis, og gud ske tak og lov for det, når bilen at stoppe inden den kører mit kæreste eje ned. Anton løber hen til idioten og han løber derefter rundt og skaber sig fordi han tror at Anton vil gøre ham noget. Søde menneskeglade Anton løber blot efter ham. Jeg løber og gaden og råber og skriger og får fat I Anton, mens de to mænd går grinende videre. Ja hvad giver I mig???

Efter fem minutter er jeg stadig så ophidset, vred, chokeret og ked af det og vælger under mandens protester at cykle efter de to mænd. Jeg finder dem på vores lokale rutebilsstation og kalder manden til mig, som nu står sammen med to andre udlændinge. Jeg forklarer ham meget pædagogisk (selvom jeg havde lyst til at give ham sådan en lussing) hvad han nær havde været skyld i og det ender med at han giver mig en undskyldning faktisk flere gange. Jeg cykler hjem stolt og glad for at jeg fik fortalt ham min mening!! HAI JA!!