Her på en dejlig solbeskinnet ferie-onsdag får I endnu et ønskeoutfit fra mig med brune items. Det er alt for sjældent at jeg putter brune ting i garderoben på trods af at jeg faktisk synes at den farve er smuk til det meste, såå here you go:

Outfittet kunne jeg godt finde på at bruge på arbejde med Ganni støvlerne og så skifte dem ud med stilletterne også fra Ganni og tilsætte Mulberry clutchen til en tur i byen.. Inden længe skal jeg have det fine forgyldte armbånd fra Stine A, som ville matche alle mine andre armbånd perfekt, så kan da håbe at manden min kigger med og husker det. Blusen fra Rika er så cool med tigerprintet og så har den trekvarte-ærmer som er perfekt til forårets temperaturer. De mega cool jeans med prikkerne fra Marc Jacobs er jeg helt skudt i, elsker kombinationen af de rå hullede jeans og det fine og feminine med prikkerne. Desværre er jeg ikke vild med modellen de er lavet i, da de er lave i skridtet så derfor kommer de nok ikke med mig hjem.

Jeg nyder ferien i fulde drag og heldigvis er vejret jo rigtigt dejligt.. ihvertfald hvor jeg er. Om lidt vil jeg tage noget mere tøj på og begive mig ud med Anton, vi skal vist en smut på posthuset, har solgt lidt sager som skal sendes afsted i dag. Senere skal jeg over og have lavet negle i en nærliggende by, jeg fik et godt tilbud, da hun skulle bruge en model, så jeg sprang på, glæder mig til resultatet 🙂

I morgen har manden også ferie og selvom jeg også nyder det herhjemme alene, er det nu dejligt at have ham hjemme også..