Så er jeg tilbage efter en dejlig varm og rigtig god ferie til Rhodos. Vi kom hjem kl 4 i nat så dagen er blevet brugt på at pakke ud og vaske tøj (som stadig er i gang pt..yeez og vi er kun to mennesker) og indhente lidt søvn.
Jeg er også ved at stykke en Rhodos guide sammen til jer som kommer på et tidspunkt. Jeg kan starte med at fortælle at jer, at der findes en udmærket Zara-butik på Rhodos og her er en del af mine køb også fra. Jeg købte nemlig for 67 euro blandet udsalgs-godterier derinde, deriblandt de to par ballerinaer. Jeg er så glad for mine gule Repetto ballerinaer så da jeg faldt over de to par måtte de med hjem, de kostede mig henholdsvis 16 og 10 euro, hvilket er om kring 100 og 75 kr. 
Med hjem røg også et par røde lave Converse sneakers. Jeg købte også nogle andre sager som jeg flasher en af dagene. Nu vil jeg smide noget tøj på (føj hvor er der egentlig koldt i DK) og smutte over til brormand og svigerinde for at spise aftensmad. Vi ses i morgen