..hjemme i det lille hus. Manden sover her ved siden af mig mens jeg blogger om en af de værste nætter i mit liv. Et meget personligt indlæg, but here it goes.. Min mand har sukkersyge og har haft det siden han var 13 år. I nat kl. 5 vågnede jeg ved at han lå og gav sig. Da jeg vil tale til ham, opdager jeg at den er helt gal med ham. Han ligger bare og stirre op i luften. Jeg ringer med samme 112 og får at vide at jeg skal gnide honning inde i hans slimhinder på indersiden af hans kinder, hvilket jeg gør. Jeg taler og råber til ham om at han skal holde sig vågen. Efter 10 minutter (føles som år) kommer ambulacen og giver ham glukose og sukker i drop. Ved hjælp af sukkeret kommer han hurtigt til sig selv og han slipper for at komme ind på sygehuset, men får ordre på at spise morgenmad og ellers hvile og slappe af.
pyyhh bliver lige mindet om hvor skrøbeligt livet er og hvor hurtigt jeg kunne have mistet min elskede..Så mine kære læsere, giv jeres kære et ekstra klem og husk at passe på jer selv og tag ikke livet for givet!
.. Jeg er selv medlem af “Diabetesforeningen” og håber inderligt at der snart vil blive fundet en kur mod den dumme sygdom

God weekend til jer alle…