Sneen daler ned udenfor mit vindue, det er vist for alvor blevet vinter og lige straks jul. Jeg har derfor været i Imerco for at købe hængepilstræer med lys som skal ud i krukker i aften. Apropos jul købte jeg desuden “Jul på slottet” i går i Netto. Planen er at jeg il samle på alle de gode gamle som jeg engang kan vise mine børn. Nissebanden og Nissebanden på Grønland og jul i Gammelby er nogle af dem jeg også gerne vil eje. De minder meget om min egen gode barndom, så de er et must.
Af de mere fashionable køb, har jeg lige godkendt betaling på denne jeansjakke. Jeg voldbruger jo den jeg har fra Baum und Pferdgarten, så mente godt jeg kunne tillade mig at købe en ny til samlingen. Jeg havde ikke hørt om mærket før jeg i en af sladderbladene læste om denne som Cecilie har båret flere gange i God Aften Danmark. Jeg har flere gange tænkt på at jeg synes den var cool, men har glemt alt om den igen. Efter en søgning på TS fandt jeg en i min str. til en passende pris. Glæder mig til at få den ind af døren en af dagene.
Nu vil jeg begive mig ud i sneen.. hav en god dag alle sammen..