Jeg støtter mange ting, men en af de ting som jeg glædes over tit via medlemshilsner er organisationen BOS som støtter orangutangerne og udsættelsen i naturen og brevet der kom idag var ingen undtagelse. Ikke moderelateret, men ville bare lige dele det med jer:

Orangutangen Surya bor hos den amerikanske organisation T.I.G.E.R.S. (The Institute of Greatly Endangered and Rare Species) sammen med en række andre truede dyr. En morgen fulgte han med organisationens leder, Doc Antle, ud på en morgenridetur på en elefant.Turen gik gennem skoven ned til floden. Dér, i udkanten af skoven, fik Surya øje på en herreløs hund. Det tog ikke Surya mange sekunder at springe ned fra elefanten og løbe hen til hunden. De to dyr begyndte straks at kramme og rulle rundt på græsset, som om de var bedste venner, der ikke havde set hinanden i en evighed.Da Surya og hunden havde leget et stykke tid, tog Doc Surya med tilbage til hovedkvarteret. Doc regnede med, at hunden nok ville liste af og finde sin flok. Men der tog han fejl! Hunden fulgte efter dem og pressede sig ind gennem hegnet for at nå ind til sin nye ven. Doc lukkede hunden ud igen, men det fik den bare til at løbe om på den anden side af den store indhegning og presse sig igennem tremmerne dér.Det tog ikke hunden lang tid at finde Surya, og de to var lykkelige for at se hinanden igen. Surya fandt nogle af sine kiks frem og begyndte at fodre hunden med dem. Sagen var afgjort: Hunden blev hos Surya.Roscoe, som de ansatte har døbt hunden, og Surya leger nu hver dag. Surya deler altid sin mad med Roscoe og går tur med ham i snor. De svømmer sammen i swimmingpoolen og fjoller rundt på den store plæne.